Hvordan påvirker det en familie, når en af bedsteforældrene bliver syg og dør? Omsorgen for de ældste i familien stiller nye krav og til tider meget store krav i en børnefamilie. For der er meget at passe – ikke mindst når man mister, og hvor sorgen og savnet melder sig. Og hvordan bruger man sin familie og venner på en anden måde?

Samtalen indledes med et oplæg af Annette Due Madsen, der er uddannet psykolog og familieterapeut. Hun er stifter af Center for Familieudvikling, hvor hun har været leder i 11 år og nu er arbejdende bestyrelsesformand. Sammen med sin mand, Jørgen, som er psykiater, har hun en brevkasse hver fredag i Kristeligt Dagblad. De har tre børn, og den midterste, Frederik på 32 år, er udviklingshæmmet og bor i et bofællesskab.