Michael Brautsch, sognepræst Frederiksberg
KUNSTEN AT ELSKE SIN NÆSTE

At være i et parforhold indebærer for de fleste også en forestilling eller forventning om, hvad et parforhold skal indebære. De fleste forhold begynder med en forelskelse, som sidenhen forvandler sig til en anden form for kærlighed. Kærligheden kan blive udfordret af vores forskelligheder, mangel på tid til hinanden, børn og arbejde og vores søgen efter det gode liv. Med udgangspunkt i disse temaer sætter vi fokus på hvad kærlighed i et forhold er, hvad er styrker og udfordringer i det moderne parforhold?

Samtalen indledes med et oplæg ved sognepræst på Frederiksberg, Michael Brautsch, der af mange danskere er kendt fra sin medvirken i gift ved første blik, hvor en mand og kvinde bliver gift på første date. Deres udgangspunkt for ægteskab er ikke forelskelse, men at de skal indgå ægteskab ud fra forskellige kriterier, der, i hvert fald på papiret, kunne indikere, at de kunne udvikle et kærlighedsforhold til hinanden.